om dannelse

Leder man efter en definition af begrebet dannelse, vil man hurtigt opdage, at der findes en lang række forskellige (og delvist modstridende) opfattelser er, hvad dannelse egentlig er [1][2].

I vores øjne handler dannelse imidlertid primært om evnen til at hæve sig over den aktuelle situation og de øjeblikkelige skærmydsler og se det hele i et større perspektiv.

Dannelse handler dermed i sidste ende om livets store spørgsmål:

HVEM ER VI?      HVOR KOMMER VI FRA?      HVOR SKAL VI HEN?

Når dannelse indbefatter en bred viden om kultur, historie og videnskab, handler det hverken om at kunne imponere andre med sin udenadslære eller om at kunne demonstrere, at man tilhører en særlig kultur eller tradition. Det handler derimod om, at dette ikke blot er den bedste, men muligvis også eneste, vej til en forståelse af, hvem vi er og hvor vi kommer fra.

Når man vi stadig læser stor litteratur, er det ikke fordi, det er særlig fint eller fornemt. Der er derimod fordi stor litteratur beskæftiger sig med de store, de eviggyldige spørgsmål.

Når vi stadig interesserer og for historie og idéhistorie, selvom de omhandler tider, som for længst er gået og borte for altid, skyldes det ikke en besynderlig trang til at dvæle ved fortiden, men derimod at en grundig viden om fortiden, er den eneste måde, vi kan væbne os på mod fremtiden.

På samme måde er et (det være sig nok så overfladisk) kendskab til det videnskabens aktuelle verdensbillede en simpel forudsætning for at forstå de muligheder, vi har for at begå os her i verden.

Dannelse handler kort sagt ikke om støvede bøger og forældede idealer. Det handler om at have modet og lysten til at kaste sig over livets store, grundlæggende spørgsmål:

referencer:

[1] dannelse - artikel på dansk Wikipedia.

[2] dannelse - opslag på Den Store Dansk (Gyldendals åbne encyklopædi).